|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
|
Det egentlige datingbegreb
opstod et par årtier efter, da
hjulene for alvor begyndte at køre og dampen
fra den nye industri sås som mørke
røgskyer over den amerikanske prærie.
Pengestrømmene voksede
- underklassen blev til middelklasse og pludselig
var der råd til, at børnene kunne
uddanne sig eller måske ligefrem gå
og dandere den, indtil de blev helt voksne. For
første gang i den vestlige verdens historie
voksede i 1920ernes USA langsomt en såkaldt
ungdomskultur frem, der havde sin igen identitet
og sine egne interesser.
Populært sagt kan man
sige, at den mand, der havde fundet sin ægtefælle
igennem et postordrekatalog nu opfostrede nogle
børn, der for første gang i historien
kunne gå med hænderne dybt begravet
i lommerne, fordi den gode økonomi gav
mulighed for fritid. Nu voksede dansesteder, biografer
og restauranter frem, hvor ungdommen kunne slå
sig løs uden for forældrenes rækkevidde.
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
Må jeg tage Linda
med i biografen i aften," kunne
den håbefulde amerikanske knægt spørge
Lindas forældre om, og når først
forældrene havde defineret afgangstidspunkt
og hjemkomsttidspunkt var rammerne for en såkaldt
"date" givet.
Under stævnemødet
følte forældre stadig en
vis kontrol med deres afkom, fordi forældrene
havde udstukket retningslinierne og samtidig kunne
de unge føle sig forholdsvis frie i den
tid, hvor de morede sig sammen i de nye underholdningspaladser.
Datingbegrebet hører derfor også
tæt sammen med den moderne verden, fritidssamfundet
og individualiseringen. Før i tiden bestemte
mor og far, hvem man skulle giftes med, og så
kunne sporadiske stævnemøder være
ligegyldige. Men nu var der altså frit slag
for de unge.
Stævnemødernes
og kontaktannoncernes historie er lidt
anderledes i Danmark. Men essensen er den samme.
De første kontaktannoncer i aviserne her
i landet dukkede op i begyndelsen af 1800-tallet,
og det var mest enkemænd eller enkefruer,
der søgte ”en god og ærlig”
mand eller kone - og som en gårdmand skrev
i en gammel avisannonce: ”Du skal være
sød som Susanne” – antageligt,
fordi hans afdøde kone netop hed Susanne.
Kontaktannoncer og dating-begrebet
hører derfor ikke umiddelbart sammen. Kontaktannoncer
var i første omgang for de ensomme, dating
var for de unge, der på den måde kunne
søge væk fra forældrene i et
par timer med en potentiel kæreste.
I dag er kontaktannoncer og dating imidlertid
smeltet sammen. Og hvorfor så det?
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
I 1950'erne
voksede en egentlig ungdomtskultur
frem, der tog datingen til sig
|

Et hektisk diskotek er
ikke altid det bedste sted at møde
hinanden
|
Jo,
på en måde kan man sammenligne
det, der skete i USA for snart 200
år siden med det, der sker i vores samfund
i dag. Dengang blev industrisamfundet og det
vi kalder den moderne verden jo skabt, og
ligesom de ensomme mænd på prærien
med deres ”mail-order-brides”,
blev der brug for at møde hinanden
på nye måder.
I dag undergår samfundet igen store
forandringer. Eksperterne kalder ikke længere
vores samfund for moderne, men derimod for
senmoderne. Vi er for længst på
vej fra industri til teknologi, og det skaber
ligesom dengang samfundet gik fra landbrug
til industri nye problemer med at finde en
partner. Mest tydeligt er det måske
for netop landbruget. Det blev hårdt
ramt under industrialiseringen, hvor de første
store masseudflytninger fra land til by skete,
og hvor antallet af piger og karle blev skåret
drastisk ned på grund af nye industrielle
hjælpemidler. Og nu sker der altså
igen store forandringer. Ved hjælp af
computer og højteknologi kan en stor
gård i princippet styres af en enkelt
mand, og hvorfor så have ansat flere
folk? Resultatet for landbruget er den totale
affolkning og dermed opstår den totale
ensomhed. I
1990erne blev der oprettet såkaldte
”scorekurser” for landmænd,
så de kunne bryde ud af den ufrivillige
ensomhed og lære at tage til fest
inde i byerne og finde sig en kone. Men
i foråret 2003 var der en kvik fyr,
der fandt på at oprette en dating-side
på Internettet for landmænd.
Den hedder farmerdating.dk og allerede efter
få måneder var der 12.200 medlemmer
på sitet. Medlemmerne på farmerdating.dk
holdt deres første høstfest
i oktober 2003, og her blev de første
forlovelsesaftaler indgået med komikeren
Jan Gintberg som konferencier.
Landmændene
er kun symbolet på, hvad
der sker med hele samfundet. Vores fritid,
kontaktflader og forventninger forandres
i disse år, og det kan i visse tilfælde
gøre det vanskeligt at finde interessante
partnere i omgangskredsen. Samtidig er der
ikke længere nogen forældre,
der finder mening i at styre, hvem vi skal
giftes med, så nu kan vi mødes
så tosset, vi vil. Og dermed er løsningen
enkelt: Vi kombinerer et stævnemøde
med en kontaktannonce, og bingo!
Svaret på den senmoderne ensomhed
er givet, og metoden har vist sig som en
enorm succes!
På Danmarks
største dating-portal Dating.dk
er der i dag næsten 600.000 brugere.
Mange er nok gengangere, men det er sandsynligt,
at mindst en halv million danskere har prøvet
at søge partnere via Internettet.
Den nuværende og helt eksplosive udvikling
af dating-fænomenet via Internettet
kan opfattes som frisætningens totale
sejr. Hastigheden mellem de enkelte dates
er for nogens vedkommende skruet op til
flere møder i døgnet, og den
foregår uden nogen form for grænser
eller indblanding. Som internetforsker Charlie
Breindahl fra Københavns Universitet
siger det:
"Internettet
giver et spejlbillede
af kærlighedens vilkår. I de
sidste årtier er kærligheden
blevet opdateret og senmoderne som aldrig
før. Den er et individualistisk projekt,
hvor traditionen har mistet sin betydning
som andet end en romantisk kulisse. Eftersom
traditionerne er væk, er vi henvist
til dialog og udvikling af vores individuelle
livsprojekter," siger han.
Det er derfor ikke Internettet, der har
ændret kærlighedsjagten, men
derimod mennesket, der har skabt Internettet,
fordi intimiteten er under total forandring.
Ifølge Charlie
Breindahls forskning var udbudet
af kontaktannoncer i aviserne allerede i
stigning før Internettet kom frem.
Og da den franske regering så tidligt
som i 1980erne oprettede det tekstbaseret
kommunikationssystem, Minitel, der skulle
fungere som en slags serviceformidler af
varer og information, blev det netop kontaktannoncer
og chat, der stjal billedet. I juni 1985
brød systemet ligefrem sammen, fordi
tusindvis af franskmænd samtidig jagtede
kærlighed og sex via Minitel, der
ikke længere kunne klare belastningen.
Løsningen blev
i første omgang at øge
kapaciteten, men i dag har Internettet for
længst slået Minitel som et
global kommunikationssystem uden grænser.
"Der er ingen tvivl om,
at der skal flere møder til i dag,
før man har nået til en afklaring
af, hvem man vil leve sammen med. Før
i tiden var gensidig sympati, og accept
fra forældrene nok. Hvis noget gik
galt stod familien samtidig sammen og hjalp.
I dag har man kun sig selv, og vi har fået
enorme forventninger til, hvad kærligheden
skal kunne give os. Vi sætter os selv
på en næsten umulig opgave,
og derfor er det ikke så mærkeligt,
at vi skal igennem mange partnere, før
vi finder én, vi kan acceptere,"
siger Charlie Breindahl.
(denne tekst er ophavsretligt beskyttet
og må under ingen omstændigheder
kopieres uden forfatterens samtykke)
|
|
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|